Sådan Vurderer du Kvaliteten af Træ Før du Begynder at Bygge

Der er rigtigt mange forskellige grunde til, at kaste sig ud i at bygge noget selv. For nogle handler det om, at de ganske enkelt ikke kan finde den ting, de har brug for, ude på markedet. Hvis der ikke er nogen der sælger det du skal bruge, så kan du jo være nødt til at lave det selv. Der er også nogle der godt kan finde den ting, de gerne vil have, men oplever at prisen er alt for høj. Det er ikke altid man kan spare penge på at gøre tingene selv, men på visse områder, kan der faktisk være rigtigt mange penge at spare. Til sidst er der selvfølgeligt også dem, der bare nyder at arbejde med deres hænder, og at skabe tingene selv. Der er noget utroligt tilfredsstillende i, at forvandle træ og værktøj til noget, der har praktisk nytte i ens liv. Det kan samtidig give én en enorm mængde selvtillid, at vide at man er i stand til selv at løse problemer, og tage sig af de huslige problemer, uden at have brug for hjælp fra andre.

Uanset hvad der har fået en ud i et gør-det-selv projekt, så er der dog nogle ting, man bør holde sig for øje. Det er eksempelvis aldrig sjovt, hvis det man bygger, ikke er noget der holder. Det er fint at spare penge igennem gør-det-selv arbejde, men hvis man går efter materialer der er for billige, så ender man med at skyde sig selv i foden. Enhver gør-det-selv person bør altså have et øje for kvaliteten af de byggematerialer de bruger i deres arbejde.

Når det kommer til at arbejde med træ, så er spærtræ nok det materiale, der er mest alsidigt i forhold til byggeprojekter. Det er derfor et rigtigt godt sted at starte, når man begynder at læse op på, hvordan man undersøger kvaliteten af det man arbejder med.

Det første man skal kigge efter, når man har at gøre med et stykke spærtræ, er om vækstringene i træet er store eller små. Træ med store vækstringe er typisk billigere, da det kommer fra et træ, der er vokset meget hurtigt. Det er dog også noget der går ud over styrken af træet, og det vil derfor ikke egne sig til alle typer byggeprojekter. Hvis træet gerne skal være virkelig robust, så gå efter træ, der har små vækstringe.

Det næste du bør kigge efter er knaster og revner. Det er nemlig lokale svagheder i træet. Hvis træet bliver udsat for stress, så vil det typisk knække der, hvor der er knaster eller eksisterende revner. Du bør derfor enten undgå at købe træ, der har store knaster eller revner, eller i hvert fald tænke nøje over, hvor i konstruktionen du bruger det.